Menneskebiblioteket besøger Østerbro Ungecafé

02 jun

Dato

ons. 02. jun. kl. 16.00 til kl. 19.00
Gratis
OBS: Arrangementet foregår ved Østerbro Ungecafé, Østbanegade 103A 2100 København Ø.
Onsdag d. 2. juni besøger Menneskebiblioteket Østerbro Ungecafé, og byder alle unge i alderen 15-20 år velkomne som læsere.

Ved Menneskebibliotekets besøg i Østerbro Ungecafé har unge mulighed for at låne en menneskebog, få udfordret deres fordomme og blive klogere på den titel, som bogen repræsenterer.

Om menneskebiblioteket

I ordets egentlige forstand er Menneskebiblioteket et bibliotek, der udlåner mennesker som åbne bøger, der frivilligt stiller op til samtaler, der skal hjælpe os med at forstå hinanden og vores forskellighed. Vores bøger har titler som blandt andre "ADHD", "Transkønnet", "Skizofren" og "Ædru alkoholiker".
Hos Menneskebiblioteket skaber vi et mødested, hvor svære og tabubelagte emner kan drøftes åbent og uden fordømmelse. Til eventet vil I blive inddelt i små grupper til læsninger af én menneskebog af gangen med 30 minutters varighed.
Til eventet på Pumpestationen opfordrer vi unge til at være åbne og modige. Hos Menneskebiblioteket er alle spørgsmål velkomne, det kræver kun, at man tør stille dem.

Vær opmærksom på at arrangementet foregår ved Østerbro Ungecafé, Østbanegade 103A, 2100 København Ø. 

Østerbro tør

Dette arrangement er en del af Østerbro tør:

I løbet af foråret vil Østerbro Tør engagere bydelens børn og unge i kulturaktiviteter om det at turde, det at være bange og det at være modig. 

Østerbro Tør arrangeres af BK Skjold, Teater Hund, Kildevæld Kulturcenter, Krudttønden, Østerbro Biblioteker og Kultur Ø. Tak for støtten til Østerbro Lokaludvalg.