Trypical Cumbia til Kulturhavnfestivalen i Nordhavn

24 aug

Dato

24.08.2018, 19:00 til 21:00
Gratis
Arrangementet foregår på Göteborg Plads, 2150 Nordhavn.
I år bliver det et brag af en Kulturhavnfestival i Nordhavnsafdelingen!

Kultur Ø, KFU, Musik i Farver og Kulturhavnfestivalen har lavet et fantastisk samarbejde og kan derfor stille en stor, professionel scene op på Göteborg Plads, der bliver fyldt med musik og dans hele weekenden. Vi er specielt stolte af at præsentere det livsglade og energiske orkester "Trypical Cumbia" fredag aften - og det endda ganske gratis.

Trypical Cumbia er et større multietnisk powerband af format! Bandet har sit udgangspunkt i forskellige sydamerikanske stilarter med rod i Cumbia - en musikalsk stilart fra Colombia, der blander afrikanske rytmer med indianske klassiske instrumenter. Så tag danseskoene på, det er UMULIGT at stå stille til deres musik.

Der vil være masser af god mad og drikke på pladsen, så glæd dig til en sommeraften ved havet i Nordhavn ♥