Corona-info

Byen er åben, men vi skal passe på hinanden. Se de nyeste regler her!

 

Læs mere på kk.dk/kultur-og-fritid-coronainfo

 

Jule-Jagtbytte: Julekalenderskattejagt i Kildevæld

29 nov

Dato

søn. 29. nov. kl. 10.00 til tir. 29. dec. kl. 17.00
Fri adgang
I hele december er der JULE- JAGTBYTTE i Kildevældsparken - lad skattejagten begynde.

Elsker du genbrug, skattejagt, jul og spændende eventyr? - Så kan du godt glæde dig til december måned i Kildevæld.

Lad julejagten begynde

JULE-JAGTBYTTE er en julekalender-skattejagt rundt i Kildevældsparken på Østerbro.
Tag en ting med hjemmefra og gå derefter på jagt i de forskellige julekalender-byttebokse placeret rundt omkring på træerne i Kildevældsparken. Er der noget du vil bytte med i de bokse du finder, kan du bytte tingen ud, med det du har med hjemmefra. Der findes 8 byttebokse i alt, men hver søndag i advent har nissen været på spil og flyttet rundt på bytteboksene.
Har du svært ved at finde de forskellige byttebokse, kan du finde dem ved hjælp af juleskattekortet, der udleveres i Krudttønden d. 28. november, hvor vi afholder Bæredygtig familiejul.

Praktisk info: 

Projektet kører fra 29. november til 29. december, så du har god mulighed for at finde og bytte julegaver.
Det er er op til dig, hvilken post du vil starte og hvor mange du vil prøve at finde. Julebytteboksene er malet i “julefarver” og måler ca. 50x30x30!
Projektet er et samarbejde mellem kunstneren Makulator v. Johan Amhild og Kulturcenter Kildevæld, der støtter projektet.
Vi glæder os til at lade julejagten begynde med jer!
..Psst - husk at spritte hænder når du bytter ting, ligesom når du er nede og handle.