Barnevognsløb på Østerbro Stadion

25 sep

Dato

lør. 25. sep. kl. 10.00 til kl. 12.00
Fri adgang
Tilmelding via projektleder Emilie på mail d63y@kk.dk
D. 25. september racer vi med barnevogne på Østerbro Stadion - pimp din vogn og spænd de hurtige sko på - vi skal køre race med barnevogne.

Kultur Ø og Colonel (kunstneren Thierry Geoffroy) inviterer til sjov og ballade og hurtige barnevogne på Østerbro stadion. For 20 år siden kørte Thierry selv sit første barnevognsløb - og nu er det tid igen!
Vi kører to forskellige løb: Et fællesløb for alle og et konkurrenceløb "The Race" med dig, der har en løbebarnevogn, og som elsker at løbe stærkt! Du er selvfølgelig også meget velkommen til at heppe fra tilskuerrækkerne. 

Hyggeligt fællesløb

Til fællesløbet løber vi to runder på Stadion - dette udgør i alt 800 meter. Der bliver spillet løbevenlig musik, og løbet tager ca. 20 minutter. 

Vinderen af løbet bliver den, der har den sejeste vogn - så pimp din barnevogn, så du kan være med i konkurrencen om at vinde for byens sejeste barnevogn.

The Race

The Race er et udholdenholsløb, der varer 30 miniutter. Hvem holder længst, og hvem kan løbe flest runder? Til dette løb vil vi nok anbefale en egnet løbebarnevogn. 

Praktisk information

  • Barnevognsløbet varer fra kl. 10 - 12 d. 25. september. Alle aktiviteter foregår på Østerbro Stadion, Gunnar Nu Hansens plads 7.
  • Det er gratis at deltage - uanset om du er tilskuer eller løber med til et af løbene
  • Ønsker du at deltage bedes du tilmelde dig ved at sende en mail til projektleder Emilie på mail d63y@kk.dk

Vi glæder os til at se jer!