AFLYST: Prinsessen og skrubtudsen, 3-7 år v. Måle Fortælleteater

15 sep

Dato

15.09.2018, 11:00 til 12:00
Vi er desværre nødt til at aflyse dette event på grund af sygdom. Billetter refunderes via Billetto.

Den dag i slottets park, da krystalbolden hoppede fra prinsessen og sprang ned i brønden: Hvem sad så på kanten af brønden og kiggede på hende med sine store, våde, rullende øjne? Svampede hængevorter over hele kroppen? Og en bred, ækel mund, der pludselig sagde: ”Skal vi to være venner?”.

Forestillingen bygger på et af de mest udbredte folkeeventyr i verden: Eventyret om pigen, der kysser tudsen til den bliver en prins - Det handler om venskab, rummelighed og inklusion. At venskab gør selv den grimmeste skrubtudse til en smuk prins. Både morsom, sanselig og rørende - børnene inddrages undervejs.

Stykket varer ca. 45 minutter, og egner sig bedst til børn i alderen 3 - 7 år.