Sådan booker du en bane

Læs mere om, hvordan du booker online på bookingportalen bookbyen.dk.

Sådan booker du:

Du kan booke baner online på bookingportalen bookbyen.dk. For at foretage egne reservationer er det en forudsætning, at du er oprettet som bruger, og har tilknyttet et Dankort - ingen andre korttyper kan benyttes. 
Bemærk venligst at man ved nogle sportsgrene i Ryparkens Idrætsanlæg skal kontakte foreningerne direkte for booking. Du finder mere information og kontaktinformation her. 

Ved reservationer, du ikke selv har beføjelser til at oprette, bedes du rette henvendelse på bookoesterbro@kff.kk.dk

Ved leje af sportsfaciliteter bedes du medbringe egne bolde, ketcher og lignende, da det ikke er muligt at leje eller købe disse. 

Aflysning af selvoprettet reservation:

Det er muligt at aflyse sin reservation indtil 24 timer forinden begyndelsestidspunktet for denne. Såfremt at afmeldingen sker rettidigt vil beløbet blive tillagt saldo på din brugerkonto. Beløbet vil automatisk indgå i eller dække betaling ved næstkommende reservation. Eventuelt restbeløb vil forblive på din brugerkonto. 

Det er ikke muligt at få beløbet udbetalt. I det tilfælde at afmelding ikke sker rettidigt vil refusion af beløbet ikke være muligt.
Du vil modtage bekræftelse pr. mail for gennemført reservation og ligeledes gennemført afmelding.