Nyt bookingsystem for Idrætshuset pr. 11/11

Københavns Kommunes nye bookingsystem, Bookbyen, erstatter Halbooking.

Fremadrettet skal man, som bruger i Idrætshuset, booke baner i det online bookingsystem BookByen. 

Dine bookiner er blevet flyttet

Har du allerede booket baner i Halbooking, så er der ingen grund til panik: Dine bookinger i Halbooking er blevet flyttet over i BookByen. Du behøver derfor ikke foretage dig yderligere.
Ved at logge på BookByen.dk kan du se dine bookinger på "Min side".

Første gang du logger på BookByen, skal du klikke på "Log ind" øverst i højre hjørne. Her klikker du på "Glemt brugernavn eller adgangskode?" I den boks, der kommer frem, indtaster du din e-mailadresse og klikker på "Anmod om nyt brugernavn eller adgangskode". Du får herefter tilsendt en e-mail med dit brugernavn og et link, som vil sende dig til en side, hvor du kan indtaste en ny adgangskode.

Har du spørgsmål til bookbyen.dk, så husk at du er velkommen til at kontakte vores bookingteam på mail bookoesterbro@kff.kk.dk 

Du kan finde BookByen her.