Begrænset genåbning for bibliotekerne pr. 18/5 2020

Fra d. 18. maj 2020 vil det være muligt at aflevere og låne materialer på byens biblioteker.

Vi vil det næste stykke tid arbejde på højtryk, så vi kan åbne dørene for bibliotekerne på en tryg og sikker måde. Og du kan være helt sikker på at vi vil følge regeringens og sundhedsstyrelsens retningslinjer.

I første omgang vil det kun være muligt at aflevere og låne reserverede bøger og materialer i et begrænset tidsrum på hverdagene. Og når vi åbner er det nødvendigt at booke tid for at besøge os. På den måde mindskes smittefaren og antallet af besøgende kan holdes indenfor de angivne retningslinjer.

Mens du venter på, at vi åbner dørene, kan du hjælpe os ved at gå ind i biblioteksappen eller på vores hjemmeside og slette de reservationer, du ikke er interesseret i mere. Så sparer vi en masse tid på at finde bøgerne frem. Tusind tak!

Du kan læse mere her og få svar på dine spørgsmål - vi lægger svarene ind så snart vi har dem, så vi håber du vil være tålmodig.

Vi glæder os til at se jer igen!